Groft set er der to måder at lave ild på: fra den varme, man kan skabe ved friktionen mellem to stykker træ. Og ved at slå to genstande imod hinanden, så der opstår gnister.
Ildboret, som nok er den ældste metode, består af en slags bue, hvor der sættes et bor af træ fast i strengen. Når men trækker buen frem og tilbage, drejer boret hurtigt rundt. Boret holdet hårdt mod et stykke træ, og i det hul, der opstår, mens man trækker i buen, opstår der også gløder.
Gløderne bruges til at antænde tørt mos, græs eller andet letantændeligt materiale.
Ild fremstillet ved gnister kan laves af forskellige materialer. Fra stenalderen kender man til flint og pyrit. Fra jernalderen og vikingetiden kender man til fint smedede ildstål. Princippet her er, at de gnister, der opstår når flinten og fyrtøjet rammer hinanden, skal så et let antændeligt materiale til at brænde. F.eks. fyrsvamp, som har den evne, at når den først gløder, er den svært at slukke. Derfra kan man antænde tørt mos, dunhammer, græs mm.